Sådan lyder en at de helt store problematikker indenfor dansk Windsurfing idag. Danske energiselvskaber og danske politikkere er i samarbejde blevet enige om, at der i Danmark skal opføres en helt ny vindmøllepark. Denne skal opføres ud for Hanstholm, nærmere betegnet, Klitmøller. Ikke mange danskere kan se problematikken i at dette bliver ført ud i livet, og er ligefrem glade for at det kan komme til at spare dem nogle håndører om året i elregninger. Men for et mindretal af danske sportsudøvere, vil dette være katastrofalt. For i Klitmøller ligger er dansk perle! Er perle som ikke er kendt af mange, og kun værdsat af de få, men rå. Klitmøller er Danmark, og endda kåret som Nordeuropas bedste bølge-surf spot. Verdenskendt som “Cold Hawaii, bliver dette sted besøgt af europæere, amerikanere og andre surfere, der søger efter de optimale forhold til at surfe i. For mange danske surfere, er Klitmøller en drøm, da de store bølger er faretruende og altødelæggende, men på en og samme tid også bekræftende. Bekræftende i at vi lever. Det adrenalin-rush man får når man “rider” en bølge, kan ikke sammenlignes. Man føler sig i et med naturen; bølgen, havet og vinden, alt går op i én højere enhed. Klitmøller har i de seneste år oplevet en befolkningstilvækst, aldrig før set, netop pga “Cold Hawaii” konceptet. Men opføres denne vindmøllepark, vil bølgerne blive tvunget til at bryde længere ude på de mange vindmøller, og vinden vil bliver turbulent, og derved fjerne disse optimale surfforhold. Kan dette være rigtigt, skal en hel kultur af danske surfere nu forgæves lede efter bølge-steder i Danmark, og rejse til udlandet for at få denne oplevelse? Skal en by miste dens nuvundne status hos surfere i Danmark, såvel som i udlandet, og igen blive en trist, nordjysk havneby? Jeg siger nej!

Blogs:
Blog om ekstrem sport – (Underholdende og lettere informativ blog)
http://xsports.wordpress.com/windsurfing/

http://xsports.wordpress.com/surfing/

Blog om Discovery Project Earth – (Ekstremt informativ og diskuterende blog)
http://earth-project.blogspot.com/

Jeg har valgt at analysere 2 forskellige blogs. Blogsne repræsenterer hver deres form for blogskrivning, hvilket illustrerer den kreativitet og mangfoldighed der er inden for området. De blogs jeg har valgt er henholdsvis underholdende, dog lettere informativ, og den anden ekstremt informativ.

Den første blog, handler om sportsgrene, nærmere betegnet de sportsgrene, der af mange bliver anset som ekstrem sportsgrene, da de er lidt utraditionelle og ofte farligere end ”normale” sportsgrene. Analysen af denne blog, xssports, vil være baseret på analyser af 3 af forfattens indlæg, omhandlende windsurfing, kitesurfing og surfing. Indlægget om windsurfing og kitesurfing, omhandler kun historien omkring oprindelsen af sporten, og hvordan den er videreført op til idag, hvorimod artiklen om surfing også handler om udførelsen af sportsgrenen, og har endvidere også hjælp til forskellige tricks. Alle 3 artikler er skrevet i et utrolig velformuleret sprog, hvilket giver indtrykket af, at forfatteren er intelligent. Dog gør dette at læseren skal være en engelsktalende og dygtig elev/person, for at kunne forstå sætningerne. Et eksempel kunne være fra artiklen om surfing, hvor forfatteren skriver følgende; ”The art of wave riding, itself, is a mixture of sensitivity to being in the environment at a given moment and sheer athleticism.”, sætningen er for sig ikke udpræget kompliceret, men ordvalget kræver en høj forståelse for engelsk. Opdeler man artiklerne hver for sig, ses det tydeligt, at forfatteren selv dyrker surfing, da denne artikel klart er mest vel formuleret, mest energisk fortalt, længst, og med yderligere forklaring om sportens udførelse, hvilket ikke findes i de andre 2 artikler. Artiklen om windsurfing er meget historisk, da forfatteren præcist kan sætte årstal og navne på de personer der har været inde over udviklingen af sporten, og dette giver artiklen troværdighed. Dog, afslutter han denne artikel unødvendigt hurtigt, hvilket giver et indtryk af en lettere ligegyldighed; ”They also always got faster.”. Denne sætning mangler begrundelse, og virker forkert placeret. Artiklen om kitesurfing virker også meget troværdig, da der igen er mange historiske personer og årstal indført. Dog virker denne artikel mere gennenført end forrige, da den ligesom følger en udvikling, fra at forklare om sporten, til at fortæller om de historiske aspekter omkring sporten. Artikel har også få forklaringer omkring teknikken ved kitesurfing/kitesailing, hvilket viser at forfatteren har en form for forståelse med sporten. Sidst kommer artiklen om surfing. Denne er meget grundigt lavet, og ekstremt gennemført. Artiklen er delt op i 3 dele. Først en del omkring surfingens historie, derefter sportens oprindelse, og til sidst en gennemgang af en masse forskellige tricks. Denne struktur gør at artiklen virker meget gennemarbejdet og velovervejet, og gør artiklen nem at læse. Allerede i starten får man oplevelsen af, at forfatteren har en kærlighed for netop denne sport, ved at mange af ordenen der er valgt er positive og meget beskrivende, og han forklarer at surfing er en unik sportsgren. At forfatteren selv er surfer fremgår af teksten, da han skriver; ”..the first surf stoked surfer began the surf culture many of us practice in our own ways, today.”. Det at han skriver “us”, viser at det er “os”, der er tale om, altså at han er en del af gruppen. Dette gør også, at vi må forvente at denne artikel bliver mere subjektiv, end de forrige måske har været. Artiklen, er ligesom de andre, meget historisk præget, men forskellig pga de andre tekster ligger meget vægt på at kunne forklare netop hvem og hvordan sporten blev opfundet, men der er ingen forklaring på hvordan surfing blev opfundet, helt præcist i hvert fald. Forfatteren har kun indikationer, som han selv forsøger at stykke sammen til en helhed, via en viden han har, hvilket gør at teksten må blive subjektiv. Han præsenterer surfing meget positivt, igennem hele indlægget, hvilket gør at det føles som om han promoverer sporten. Den sidste tredjedel af indlægget, er forklaringer om hvorledes de forskellige tricks udføres og føles. Her fremgår det tydeligt at forfatteren selv dyrker sporten, og højest sandsynligt er en dygtig udøver. Disse forklaringer, har mange faglige udtryk, der gør at det bliver svært at læse for en der ikke umiddelbart har noget kendskab til sporten, men det opvejes af forklaringer om følelserne ved at ”nakke” et trick, det viser virkelig forfatterens indlevelse. Generelt bliver denne blog meget underholdende at læse, for en der ønsker at vide mere om ekstreme sportsgrene, eller folk der er udøvere af sådanne sportsgrene, men ikke har noget videre kendskab til dens oprindelse. Bloggen er meget velformuleret og dokumenteret hvilket gør den interessant, og yderst troværdig fordi den er bygget på faktuelle hændelser. Visuelt er bloggen ret kedelig, da der ingen billeder er, og farveskemaet er mørkt. Bloggen er ikke indbydende, og ikke en man ville læse, medmindre emner fanger en, altså skal man være interesseret i ekstrem sport for at søge på denne blog.

Næste blog er iforhold til foregående, ekstremt informativ og diskuterende, ved det den sætter problemer og løsninger under debat. Bloggen hedder Project Earth og handler om hvordan jorden kan reddes mod de faretruende huller i ozonlaget og den omdiskuterede globale opvarmning. Bloggen er et forsøg på at gengive nogle forskellige teknikker og forsøg, der er blevet udført af Discovery Science, vist i 7 episoder på TV, om disse teknikker virker, og om det er en realistisk metode til redde jorden. På bloggen er 6 af de 7 forsøg forklaret, og min analyse af bloggen vil være baseret på analyse af 3 af indlæggene. De 3 jeg har valgt at analysere er, ”Space Sunshield”, ”Hungry Ocean” og ”Infinite Winds”. Alle 3 indlæg er meget velformulerede og med mange fagtermer, hvilket gør at teksterne kommer til at virke overbevisende og sandfærdige. Artiklerne starter alle med en gennemgang af hvilken teknik der skal afprøves i afsnittet (TV), og derefter argumenterer forfatteren for om han tror at det er realistisk at gøre det med denne teknik, og i så fald hvordan forsøget ville se ud. Dog synes jeg hans skildring af afsnittene er forholdsvis korte, den har godtnok de væsentligste pointer med, men der mangler mange detaljer. Detaljer der viser at teknikkerne og forsøgene har været besværligere end som så. Det at forfatteren selv, med meget relevante og kritiske spørgsmål, diskuterer teknikken, gør også at indlæggene, og dermed selve bloggen, bliver meget troværdige. De 3 indlæg er skrevet utrolig ens med meget ens sprog, kun med indholdet til forskel. Alle 3 indlæg kræver at læseren har en god forståelse for engelsk, og et stort ordforråd, hvilket indskrænker modtagergruppen meget. Denne blog er klart mere indbydende at læse, end forrige analyserede, da den er mere visuel. Hver artikel, med undtagelse af 1, har et billede, og er opstillet i kapitler og afsnit. Iforhold til forrige blog er farveskemaet også meget lysere. Teksterne starter meget subjektivt, med forfatteren (Kevin) der, som nævnt, skriver om de forskellige forsøg. Derefter bliver teksterne 100% objektive, hvor han redegører for TV udsendelserne. Teksterne er efter min mening meget interessante, det er ikke nogen man læser for underholdningens skyld, men for at lære noget om CO2 udslippet, og om hvordan jorden kan reddes.

Generelt synes jeg begge blogs er interessante, men jeg valgte dem også pga deres emne. Blogsne er begge meget velformulerede og velovervjede, med megen forudgående research. Begge blogs bærer både præg af subjektivitet og objektivitet, hvilket viser at forfatteren har haft interesse for det han har skrevet om. På udseendet er blogsne dog meget forskellige. Bloggen om ekstrem sportene, er ikke visuelt præget, og har et dunkelt farveskema, hvorimod bloggen om jordens redning er præget med mange billeder, og har et lyst farveskema. Begge blogs er et besøg værd vil jeg mene, da de, uanset om man har en kendskab til emnet på forhånd eller ej, udvider ens horisont.

Mødet med Alevierne

En stemningsreportage af Christoffer L. Larsen, om mødet med en helt ny kultur, som for altid skulle ændre opfattelsen af indlevelse, forståelse og ærbødiged.

Rummet, jeg indtræder i, er proppet med mennesker. Mænd og kvinder i alle aldre kigger interreseret på den nyankomne flok unge danskere. Lokalet er ikke meget større end min dagligstue hjemme, i det meget fjerne Herning. Alligevel er der stuvet en imponerende mængde sammen. Den kompakte forsamling forstærker følelsen af ærbødighed, overfor at måtte overvære dette, deres hellige ritual, bønnen. I venstre side af rummet sidder mændene, de ældste har fået siddepladser på bænke langs væggene, hvorimod de yngre må sidde på gulvet på madrasser. I modsatte side er kvinderne placeret, men modsat mændene, er de alle placeret på gulvet, på madrasser. Vi bliver guidet ind gennem folkemængerne, til vores egen lille afdeling, til venstre for døren. Midt i lokalet sidder nogle middelaldrende mænd og spiller på Saz, et tyrkisk instrument, meget á la en vestlig guitar, men kun med 4 strenge, og en bøjet hals. Foran disse musikere, er gulvet ryddet fra alt, og det virker underligt tomt og forladt, i forhold til resten af det proppede lokale. Musikken er munter, ligesom snakken, der stille og roligt går gennem lokalet. Med ét, dør snakken hurtigt hen, idet døren igen bliver åbnet. Ind træder 3 ældre herrer, som stille og roligt, men meget bestemt, går hen over det nøgne gulv i midten, hen til musikerne, og placerer sig selv, med ansigterne vendt imod folkeflokken. Hurtigt går det op for mig, at den ældste af disse, en ældre mand med vigende hårgrænse, og gråt skæg, er Imam’en. Han tager koranen op, og begynder at recitere et stykke. Undervejs i reciteringen, ganske ofte endda, indbyder umma’en med, ”Allah Uakhbar”, ”Inshallah” eller ”Allah Hallah”, i et imponerende enstemmigt kor. Imam’en foretager hans prædiken, og herefter begyndte et hårrejsende sceneri at udspille sig. Nogle i umma’en rejser sig op, og går skiftevis op til de ældre mænd der leder forsamlingen, for at sige nogle ord, og derefter sætte sig igen. Da alle de udvalgte har været igennem denne process, rejser nogle få sig op, og indtræder på det tomme gulv i midten af lokalet. Med ét begynder musikanterne at klimre på deres Saz, og dette sætter gang i et virvar af danse, udført forbløffende og enestående homogent. Flere forskellige danse bliver fremført, alt imens danserne skiftes ud en gang imellem. Da alle dansene er færdige, bliver stemningen lettere trykket, uden jeg kan dokumentere hvorfor. En lille dreng, ikke meget ældre end 10 somre rejser sig, og går op til Imam’en og de ældre herrer, hvorefter han, uden brug af koranen, reciterer et længere stykke. Da han er færdig, får han, oppe ved Imam’en, følgeskab af 6 andre mænd, der, ligesom ham, har danset. De får hver en karafle med et flydende, ukendt stof i. De 7 mænd begynder at messe i kor, igen med indput fra den resterende umma. Recitationen er meget dyster, og stemningen er blevet mærkeligt tristere end tidligere på aftenen. En af de yngre reciterende mænd, udbryder pludselig, uden nogen form for synlig ”varsel”, i en hulkende form for gråd. På nuværende tidspunkt, har jeg/vi, ingen anelse om den indlevelse i historien, vi er på nippet til at overvære. Et sagte, men tydeligt hulk høres pludselig fra et sted nært ved mig. Mit blik møder en ældre gråhåret mands.Tårerne triller ned af hans kind, og selv om kun den ene af os er indforstået med den forestående handling, er vi begge klar over den smerte der fylder rummet med sorg. Recitationen er færdig, og de 7 mænd bukker ærbødigt for deres Imam, og tager de 7 karafler, og begynder deres vandring rundt i lokalet, hvor de fylder netop udleverede plastickrus op med krystalklart vand. De ”indviede”, i ceremonien, udfører sagte, men igen enestående homogent et ritual. De dypper deres fingre i vandet, og lader derved et par dråber finde vej til deres pande og deres navle, hvorefter resten af vandet indtages. Stadig grædende og sorgende rejser umma’en sig op fra gulvet og fra deres bænke. De stiller sig i snorlige kæder, som var det indstuderet. De griber hinandens hænder, og begynder at sveje fra side til side, altimens de på Tyrkisk fremfører en smuk og bevægende sang. Tårerne triller nu ned af kinderne på langt de fleste af deltagerne, og hele scenariet er utroligt bevægende, som tilskuer. Denne, nærmest messende tilstand, fortsætter en rum tid, og hulkene fra nogle af de mest påvirkede mænd bliver tydeligere, højere og oftere. Da sangene er færdige, sætter alle sig ned igen, og den ene af musikerne fremfører en utroligt smuk og bevægende sang på Tyrkisk. Sangen er meget melodisk, men har en trist klang, både hans toneart, men også Saz’ens spil er dunkelt. Under hans sang fortsætter de hulkende mænd, uden pause, og selv sangeren får problemer med sin stemme, der knækker enkelte gange undervejs i sangen. Da sangen er fuldført, er umma’en rørstrømsk, og stemningen er en anelse trykket for at sige det mildt. Imam’en, der dog virkere lettere upåvirket af scenariet, råber ”Allah Uakhbar”, og begynder påny en recitation af koranen, dog et andet stykke en før. Umma’en svarer dog som før også Imam’en undervejs, med lovprisninger af Allah og Ali. Denne recitation er kortere end den forrige, og indledende recitation, og da Imam’en er færdig, bliver vi venligt bedt om at rejse os fra vores behagelige madrasser, og bevæge os ud af lokalet, ned i underetagen. Vi påfører os igen vores sko, der, som en obligatorisk del af alle muslismke religioners tradioner, skulle aftages og stilles i et skab, under besøget. Den noget omtågede menneskefolk bevæger sig langsomt ud i busserne, hvor snakken går lystigt om det netop overværede scenarie. Dette er et samtaleemne, der ikke hurtigt skal blive glemt.